Sikringsniveauet skal passe til risikoen
Forsikringsselskaberne stiller krav til virksomheder og butikker om indbrudssikring og alarmer. Hvilke krav afhænger af typen af virksomhed. Hvis kravene ikke opfyldes, risikerer man i værste fald ingen eller en begrænset erstatning på selv de største skader.
Sikringsniveauet påkrævet fremgår af din forsikringspolice og består af et tal mellem 10 til 60, samt et bogstav: S-C-0. Tallet afhænger af din risiko, mens bogstavet beskriver sikringsmetoden: Skalsikring, cellesikring eller objektsikring.
Krav til sikring, alarm og reaktionstid
Alle sikringsniveauer stiller krav om korrekt udført låsearbejde (certificeret låsesmed.) For sikringsniveau 40, 50 og 60 skal anden fysisksikring som fx gitre, sikringsskabe, forstærkning af vægge og bygningsdele, også være udført af mekanisk installatør.
Tyverialarmer skal installeres af en AIA-installatør ved sikringsniveau 20 eller højere. Hvis du har et krav om tyverialarm skal alarmsignalerne overføres til en kontrolcentral, der er godkendt af Rigspolitiet.
De seks sikringsniveauer
De seks sikringsniveauer er:
- Sikringsniveau 10: Mekanisk installatør til låsearbejdet
- Sikringsniveau 20-30: Mekanisk installatør til låsearbejdet, samt AIA-installatør til tyverialarmer
- Sikringsniveau 40-60: Mekanisk installatør til låsearbejdet, samt gitre, skabe, bygningsdele m.v., og AIA-installatør til tyverialarmer
- Derudover kan forsikringen stille krav med "supplerende sikring" i form af eksempelvis tågesikring, videoovervågning, adgangskontrol.
Forsikringsselskaberne sætter niveauerne ud fra sikringsmetoden: Skalsikring, cellesikring eller objektsikring. Der kan læses mere om kravene om mekanisk sikring, elektronisk overvågning og kundens reaktion ved alarm på sikringsguiden
Dokumentation gennem installationserklæring
Du skal benytte en certificeret virksomhed til den mekaniske sikring og den elektroniske overvågning. BeSafe er certificeret af Forsikring & Pension (F&P.) En certificeret og F&P-registreret virksomhed kan omsætte sikringsniveauet til en konkret løsning.
Du skal sikre dig installationserklæringer fra dine installatører, som dokumenterer dit sikringsniveau. Der skal være overensstemmelse mellem det sikringsniveau, som installatøren har etableret, og det sikringsniveau, som dit forsikringsselskab kræver.
Tjekliste for sikringskrav
Kom sikkert i mål ved at have styr på disse punkter:
- Du skal sørge for, at dit sikringsniveau er opfyldt, så længe forsikringen gælder.
- Du skal oplyse dit forsikringsselskab, hvis du flytter, får ombygget eller ændrer noget, der kan påvirke sikringskravet og sikringsløsningen.
- Du skal straks få dit alarmsystem repareret, hvis det har fejl.
- Du skal have et alarm abonnement medoverførsel af alarmsignaler til en kontrolcentral.
- Du skal mindst en gang årligt kontrollere, at både din AIA-installatør og dit vagtselskab er F&P-registreret.
- Du skal årligt lade alarmsystemet efterse af en F&P-registreret AIA-installatør.
BeSafe er certificeret af Forsikring & Pension til både alarm, adgangskontrol, videoovervågning - og mekaniske installationer, og kan favne over alle sikringskrav.